Seniorcafe: Er du digitalt nysgerrig?

Er du digitalt nysgerrig?

Kom og hør om nogle af de offentlige digitale løsninger så som Digital Post, som også er relevante for seniorer.  Borgerservice underviser og forklarer.

Aarhus Kommune afholder i samarbejde med Ældrerådet og Ældre Sagen i Aarhus et informations arrangement, hvor du kan lære om nogle af de mange spændende muligheder. Vi fortæller blandt andet om e-reolen og om mulighederne for digital hjælp til pårørende.

Arrangementet er gratis. Du skal blot tilmelde dig via www.aakb.dk eller ved at ringe til Viby Bibliotek på 89 40 95 00.

Med Letbanen fra Lystrup til Grenå

Kirsten og jeg startede sommerferien med letbanen til Grenå.

Efter en vellykket tur med Letbanen fra Lisbjerg Skole til Odder for et par måneder siden ville vi gerne genopleve turen fra Lystrup til Grenå. For to år siden var vi med toget den samme strækning, og oplevelsen denne gang var ganske anderledes.

Vi parkerede i Lystrup, men vej og stiforholdene ved Lystrup Station var ikke noget at prale af, eftersom Lystrup er et knudepunkt for letbanens drift fra både Risskov og Lisbjerg. Vi kom heldigvis med fra den rigtige perron til Grenå.

Den første del af strækningen var behagelig og med en god udsigt til den danske natur. Det var en søndag formiddag midt i juni måned, så trængslen var ikke stor. Der var passagerer i alle alderstrin. Nogle havde synlige ”tømmermænd” og andre var på vej til sport og familiebesøg, men der var ingen kørestolebrugere imellem.Med Letbanen fra Lystrup til Grenå.

Da vi nåede frem til Mørke station begyndte en tiltagende hylende støj, der formentlig skyldtes at skinnerne ikke var slebet til letbanevognenes hjulsæt. Denne støj varede ved til omkring Kolind station. Støjen var markant højere, da vi kørte retur. – Vi følte det var underligt, at dette forhold ikke var bragt i orden i de to år, banen havde ligget stille.

Det var en god oplevelse at se de to stationer, Thorsager og Hessel, der var under opbygning. Andre stationer er også påtænkt ombygget og tilpasset Letbanens finurligheder og tilgængeligheder. Det skal blive godt, når letbanevognene og perronerne er tilpasset, så passagerer med forskellige handicaps, f.eks. kørestolsbrugere og rollatorbrugere, også risikofrit kan være med. – Det er underligt, at man ikke har indtænkt det fra starten.

Det er altid spændende at køre gennem Kolind Sund. Oplevelsen at køre på et dige var ikke så stor som tidligere. Det er helt sikkert fordi, man sidder lavere i en letbanevogn, end man sad i det gamle tog. Men den flade natur og moseområdet var imponerende.

På vej hjem efter Kolind tiltog støjen fra skinnerne. Det var næsten en lise, at kørestrømmen forsvandt i ca. 10 minutter omkring Ryomgård. – Vi havde jo ikke travlt, for denne søndag skulle vi jo bare hjem igen efter en oplevelse på godt og skidt.

Al magt til borgerne

Al magt til borgerne!

Formand for Ældrerådet Jan Radzewicz skriver følgende på vegne af Ældrerådet i Aarhus Kommune i sit læserbrev bragt i Aarhus Stiftstidende den 13. juli 2019:

De ældre kan fortsat regne med at få frikadeller og bøffer på byens plejehjem, forsikrer ældrerådmand Jette Skive i Stiften søndag 7. juli 2019 efter, at byrådets flertal har vedtaget, at der skal skæres ned på kød og serveres mere grønt for at mindske madens klimaaftryk.

Og ligeledes i Stiften følges der så tirsdag 9. juli 2019 op ved, at formanden for byrådets Sundheds- og Omsorgsudvalg, Lone Hindø, dels går i rette med Jette Skive, dels siger, at der selvfølgelig stadig skal være mulighed for kød i plejehjemsmaden – men mindre og med mindre madspild.

Indledende skal bemærkes, at sagen ikke har været til udtalelse i Ældrerådet, hvilket alle sager, der berører borgere over 60 år, skal. Altså kan man stille spørgsmål ved, om denne byrådsbeslutning er helt efter bogen. Hvis Ældrerådet var blevet hørt i denne sag, så ville rådet have afgivet en udtalelse, der ville lyde nogenlunde som følgende:

  1. Ældrerådet skal henlede opmærksomheden på, at der i Aarhus Kommunes Sundheds- og Omsorgsafdeling er en ledetråd, der lyder: “Al magt til borgerne”, og målet er, “at borgerne bestemmer altid og i alle situationer”.

Dette kan naturligvis i visse tilfælde støde sammen med fagligheden, men det er sjældent, og det er i sidste ende borgeren, der bestemmer.

Det er således også plejehjemsbeboerne, der bestemmer, hvad de vil have at spise – vel i en fornuftig dialog med det kostkyndige personale. Så meget desto mere, som det er beboerne, der           betaler maden, cirka 3.500 kroner pr. måned. Og ikke indirekte via skatten. – Nej som et direkte træk på pensionen.

Hertil kommer, at mange ældre er småtspisende, og de har behov for en god andel protein i det lidet, de spiser, og det er ikke lige grønkål og gulerødder, der optræder som vægtige kilder             til protein. I øvrigt interagerer for mange grønne grøntsager ikke så godt med blodfortyndende medicin, som indtages af mange ældre.

  1. Ældrerådet ville også – hvis det var blevet hørt – have givet udtryk for undren over, at byrådet føler sig kaldet til at bestemme, hvad borgerne skal spise. Det er fint nok, at byrådet vil gøre noget for klimaet, men skal man lige ramme de svageste borgere overhovedet?
  2. Og så er der det med symbolpolitikken: Hvilken effekt tror byrådet det vil have, hvis beslutningen skulle blive efterlevet til punkt og prikke? Ja, byrådet er åbenbart selv i tvivl i og med, at man i 2024 vil gøre op, hvordan det er gået.
  3. Ældrerådet ville i sin udtalelse til sagen også været kommet med nogle alternative forslag til at mindske klimatrykket. Ældrerådet ville have foreslået, at alle de byrådsmedlemmer, der har stemt for dette kødfattige forslag, straks skifter deres benzin- og dieselbiler ud med el- eller hybridbiler. Forbyder parkering foran og omkring rådhuset, forbyder byrådsmedlemmer at køre i taxa på kommunens regning og i stedet cykle eller tage bussen til byrådsmøder. Undlader at flyve i tjenstligt øjemed, undlader at servere kød til byrådsmiddage eller til arrangementer på rådhuset og selv undlader at bruge en motoriseret plæneklipper hjemme på parcellen.

Det ville nok have en større klimaeffekt, og så ville det ramme beslutningstagerne selv i stedet for som nu at træffe en beslutning, der rammer de svageste borgere i kommunen.

Ældrerådet kan kun tilslutte sig rådmand Jette Skives holdning og udtalelser i sagen.

Til alle partier, husk hvad I har lovet de ældre borgere

Husk hvad I har lovet de ældre borgere i valgkampen.

Jeg mener ikke, der kan spares flere steder, uden at ældreplejen bliver yderligere forringet. Derfor opfordres det kommende Folketing til at sende de nødvendige midler, så alle kommuner kan levere en tryg og værdig pleje til ældre.

Jeg er fuldstændig enig med Ældresagen og deres formand i Aarhus, Tove Jørvang, i at hjemmeplejens tilbud er blevet væsentligt forringet og sat tilbage i kvalitet. I de kommende år bliver der flere ældre, som får brug for pleje og behandling, og som skal sikres en god og tryg alderdom. Antallet af 80+ årige forventes på landsplan at stige med 87.000 personer frem mod 2025. En stigning på 34 procent, som skønnes at medføre ekstraudgifter til sundhed og pleje på 12,5 milliarder kroner frem mod 2025. – Det viser en ny analyse fra Momentum.

Ældrerådene oplever, at flere kommuner er pressede på økonomien, og at der sker serviceforringelser på ældreområdet i flere og flere kommuner. Vi har i ældrerådene set eksempler på kommunale serviceniveauer, som ikke giver ældre med behov for hjælp mulighed for at leve et anstændigt og værdigt liv. – Det er en trussel mod kernevelfærden i vores samfund.

Det er ikke nemt at kæmpe for ekstra øremærkede midler til ældreområdet og få en million her og fire millioner der, når det øremærkede tilskud, der kom for 2 år siden, forsvinder i kommunens kasse som bloktilskud. – Det er at give med den ene hånd og tage med den anden hånd.

Det er ikke alle kommuner, der anvender sande demografiregulerede budgetter, så de følger udviklingen i antallet af ældre og afspejler de ældres behov. Det skal være synligt for de kommunale politikere, hvad det koster at levere pleje og omsorg til det stigende antal ældre borgere. Det er den enkelte kommunalbestyrelse eller byråd, der er ansvarlig for at afsætte tilstrækkelige midler til pleje og omsorg til ældre borgere, der har behov for hjælp. – I ældrerådene og seniorrådene gør vi vores yderste for at holde dem op på det.

Flere partier frem mod valget til Folketinget har været parate til at afsætte flere midler til sundhed og pleje i kommunerne. Efter valget vil partierne blive holdt op på deres løfter på samme måde, som ældrerådene og seniorrådene hver dag efter bedste evne holder kommunalpolitikerne op på deres valgløfter.

Ny bestyrelse i Danske Ældreråd

Ny bestyrelse i Danske Ældreråd

Landsorganisationen Danske Ældreråd valgte for nylig Mogens Rasmussen som ny formand. Nu har bestyrelsen konstitueret sig med to nye næstformænd. I alt er der fem nye bestyrelsesmedlemmer. Valgkreds 3, den østlige del af Region Midtjylland, er stærkt repræsenteret i landsorganisationens bestyrelse ved Carl Aksel Kragh Sørensen. – Jeg sidder i Ældrerådet i Aarhus Kommune og er næstformand i Regionsældrerådet i Redion Midtjylland, samt tovholder for 7-by samarbejdet.

Mine interesseområder gælder hele ældreområdet. For mig er en god kommunikation meget vigtig. – Vi skal træffe de rigtige beslutninger på et fair, værdigt og oplyst grundlag og undgå ”hovsaløsninger”. Vi skal altid have øje for, at vore beslutninger er etisk korrekte og retfærdige.

Kirsten Nissen, København, ny næstformand
Kirsten Nissen har været formand for Københavns Kommunes Ældreråd siden 2015 og har siddet i Danske Ældreråds bestyrelse i flere år. Tidligere har Kirsten Nissen været forbundsformand for Socialpædagogernes Landsforbund og medlem af LO´s Daglige Ledelse. Hertil har hun erfaring fra en række bestyrelsesposter i blandet andet PKA, KTO, ATP, LD og Nationalbanken. Som næstformand i Danske Ældreråd vil Kirsten Nissen have fokus på at styrke Danske Ældreråd som stærk landsorganisation.

– Der skal skabes en positiv energi omkring det store arbejde, der foregår i ældrerådene. Vi skal komme med de rigtige forslag og eksempler, ligesom vi skal pege på problemerne. Blandt andet går jeg meget op i at advare mod den glidende forringelse af kernevelfærden, der foregår i disse år, siger Kirsten Nissen, næstformand, Danske Ældreråd.

Inger Møller Nielsen, Brønderslev, ny næstformand
Inger Møller Nielsen er tidligere direktør for DGI Nordjylland gennem 35 år, og har været formand for Brønderslev Kommunes Ældreråd siden 2017. Her har hun haft fokus på de overordnede målsætninger på ældreområdet som en velfungerende akutfunktion, værdighed i ældreplejen, et aktivt seniorliv og optimale sagsbehandlingstider. Inger er nyvalgt til Danske Ældreråds bestyrelse og som næstformand vil hun blandt andet arbejde for, at kommunerne tilføres flere midler.

– Udfordringen på hele ældreområdet er økonomi og rekruttering af medarbejdere. Ingen tvivl om, at der skal tilføres flere økonomiske midler til området i langt de fleste kommuner grundet den demografiske vækst af ældre borgere. Det er og bliver et område Danske Ældreråd sammen med andre organisationer og de lokale ældreråd i kommunerne, skal være med til at sætte på dagsordenen, fortæller den nytiltrådte næstformand, Inger Møller Nielsen.Nye bestyrelsesmedlemmer
På dagen kunne Danske Ældreråds formand, Mogens Rasmussen også byde velkommen til fem nye bestyrelsesmedlemmer, som ud over Inger Møller Nielsen, er Tommy Petersen, der er medlem af Ældrerådet i Esbjerg Kommune. Flemming Tejmers, medlem af Vordingborg seniorråd. Flemming Eilstrup formand for Ældrerådet i Brøndby Kommune. Og Evy Hejberg Nielsen medlem af Ældrerådet i Assens kommune.

Med de nye bestyrelsesmedlemmer ser Danske Ældreråds bestyrelse sådan ud:

Mogens Rasmussen, Middelfart, formand

Kirsten Nissen, København, næstformand

Inger Møller Nielsen, Brønderslev, næstformand

Per Toft Mouritsen, Skive

Carl Aksel Kragh Sørensen, Aarhus

Tommy Petersen, Esbjerg

Evy H. Nielsen, Assens

Flemming Tejmers, Vordingborg

Steen-Kristian Eriksen, Holbæk

Flemming Eilstrup, Brøndby

Finn Kamper-Jørgensen, Fredensborg

For yderligere information kontakt venligst:

Carl Aksel Kragh Sørensen

Ludvig Holbergs Vej 4 A

8230 Åbyhøj

Tel.: 21 91 76 88

caks@petersminde.dk 

Frivillige til valgene til EU og Folketinget

Hjælp Borgerservice i Aarhus med at skaffe hjælp til valgene i Aarhus Kommune.

To valg står for døren,  og der er brug for mange frivillige på byens 47 valgsteder.

Hvis I  – eller nogen i jeres netværk,  har valgret i Aarhus Kommune, har mod på en dag som frivillig i demokratiets tjeneste, så vil jeg opfordre til at give en hånd med, hvis I synes, det lyder sjovt og interessant. Lægmandselementet er jo en helt central grundsten i de danske valg og det danske demokrati.

Man kan evt. melde sig sammen med en nabo, en ven eller en tidligere kollega – og om ikke andet til eet af valgene😊

Valgdagen er som bekendt en lang dag, men også en rigtig hyggelig dag. Der vil være mad fra Martin Ib og en diæt, hvis man deltager.

Læs mere og tilmeld jer her:

https://aarhus.dk/frivillig/frivillige/bliv-frivillig/bliv-frivillig-ved-valg/

Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte:

Maj Apel 29438696

Vivi Jensen 41858017

Grænsen er nået for forringelser i ældreplejen

Grænsen er nået for forringelser i ældreplejen

Danske Ældreråd oplever, at flere kommuner er pressede på økonomien, og at der sker serviceforringelser på ældreområdet i flere og flere kommuner. Vi har i ældrerådene set eksempler på kommunale serviceniveauer, som ikke giver ældre med behov for hjælp mulighed for at leve et anstændigt og værdigt liv. Det er en trussel mod kernevelfærden i vores samfund.

Danske Ældreråd mener, at grænsen for forringelser på ældreområdet er nået. Repræsentantskabet opfordrer derfor til, at der fra et kommende Folketing tilføres de nødvendige midler, så alle kommuner kan levere en tryg og værdig pleje til ældre.

Danske Ældreråd har noteret sig, at flere partier frem mod valget til Folketinget er parate til at afsætte flere midler til sundhed og pleje i kommunerne. Danske Ældreråd vil efter valget holde partierne op på deres løfter på samme måde, som ældrerådene hver dag holder kommunalpolitikerne op på deres valgløfter.

I de kommende år bliver der flere ældre, som får brug for pleje og behandling, og som skal sikres en god og tryg alderdom. Antallet af 80+ årige forventes at stige med 87.000 personer frem mod 2025. En stigning på 34 procent, som skønnes at medføre ekstraudgifter til sundhed og pleje på 12,5 milliarder kroner frem mod 2025 ifølge en ny analyse fra Momentum.

Danske Ældreråd opfordrer til, at alle kommuner demografiregulerer deres budgetter, så de følger udviklingen i antallet af ældre og afspejler de ældres behov. Det skal være synligt for de kommunale politikere, hvad det koster at levere pleje og omsorg til det stigende antal ældre.

Den enkelte kommunalbestyrelse er ansvarlig for at afsætte tilstrækkelige midler til pleje og omsorg til ældre borgere, der har behov for hjælp. I ældrerådene gør vi vores yderste for at holde dem op på det, men vi oplever også, at flere kommuner er pressede økonomisk.