Den sundhedsfaglige indsats i kommunerne

“Den sundhedsfaglige indsats i kommunerne” var overskriften på Danske Ældreråds temadag onsdag den 9. oktober 2019 i Viborg.

Formiddagens program handlede om samarbejdet mellem Region og kommuner, og jeg havde fornøjelsen at være ordstyrer, og ældrepolitisk konsulent Lisbeth-Marie Grøndahl var konferenceleder.

Kommunerne tilføres flere sundhedsopgaver, bl.a. fordi vi bliver flere ældre, flere kronisk syge, og fordi patientforløb bliver både mere specialiserede og hurtigere skal overgå til kommunerne.

Der er rigtig mange nye komplekse og specialiserede opgaver, som kommunerne skal løse fremadrettet. Det er bl.a. hjemmesygeplejerskens arbejde, og arbejde der foregår i sundhedshusene og i akutfunktionen, samt i andre specialiserede funktioner, som kræver både faglighed, fysiske rammer og mere komplekst udstyr. Det er nye rammer og indsatser, som kommunerne skal finde både økonomi og personale til.

Her i formiddag giver Sundhedsfaglig konsulent i Danske Ældreråd, Lisbeth Grøndahl, et kort oplæg til emnet. Derefter skal vi høre Direktør for Sundhedsområdet i Silkeborg Kommune, Anders Kjærulff, fortælle om kommunernes sundhedsfaglige opgaver og forpligtigelser, og han giver sit bud på, hvordan kommunerne fremadrettet løser de nye opgaver i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. – De slides, der blev vist om Silkeborg Kommune, kan linkes på Danske Ældreråds hjemmeside:

https://danske-aeldreraad.dk/wordPress/wp-content/uploads/2019/10/Anders-Kj%C3%A6rgaard-Kommunens-sundhedsfaglige-opgaver.pdf

Vi fik et meget detaljeret og medlevende indlæg om, hvorledes man pt. klarer aktiviteterne for ældre borgerer i Silkeborg.

Gennem disse indlæg fik jeg megen inspiration til det arbejde, som jeg i Borgerpanelet vedr. et forskningsprojekt deltager i. Dette borgerpanel er nedsat af Region Midt og Defactum vedrørende ”Hvor godt bliver ældre inddraget og hørt ved indlæggelse og udskrivelse fra vore hospitaler”. – Her fokuserer jeg meget på, om borgeren er udskrevet efter Sundhedsloven og skal overføres til kommunens akut pladser, og hvordan og af hvem borgeren derfra overføres til Servicelovens hjemmeplejeordning, som også varetages af kommunen.

Om eftermiddagen fik vi indlæg om “Fremtidens boligformer” og de sundhedsfaglige tilsyn foretaget af “Styrelsen for patientsikkerhed”. Disse indlæg vil jeg kommentere i senere indlæg.

Borgerpris til kognitiv træning mod demens

Jeg deltog som dommer i Borgerpanelet. Vi var 8 dommere der skulle finde en vinder ud af ca. 35 meget forskellige produkter. Vinderen blev kåret til AAL (Active Assisted Living) konferencen på Scandinavian Center i Aarhus. Vinder blev Omi-Vista Mobii, der er et interaktiv bord, der kan anvendes på både bord, gulv, væg og rum. Det er bl. a. til kognitiv træning, hvor både minder fra fortiden kan komme frem ved berøringer på skærmbilledet, og det kan bruges til spil og konkurrence. Kun fantasien sætter grænser.

 

De nominerede til CareWare Borgerprisen var velfærdsteknologierne: Flink, Light Care, Sarita og Omi-Vista Mobii.

For at vinde prisen skal en teknologi give svar på følgende spørgsmål:

  1. I hvilken udstrækning bidrager produktet til et uafhængigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger?
  2. I hvilken udstrækning bidrager produktet til at øge mulighederne for deltagelse i et socialt liv?
  3. Hvor nemt er produktet at anvende?
  4. I hvilken udstrækning understøtter produktet værdighed for brugeren gennem æstetik og design?

på

Antoniett Vebel Pharao holdt tale for et internationalt publikum og var på scenen sammen med Carl Aksel Kragh Sørensen. De er begge fra Borgerpanelet. Overrækkelse af CareWare Borgerprisen fandt sted til det afsluttende aftenarrangement på AAL Forum 2019.

Borgerpanelet, der består af mennesker, der har erfaring med og viden om funktionsnedsættelser og aldring, kårede Omi-Vista Mobii som det produkt, der bedst levede op til kravene.

Produktet bringer mennesker sammen i leg på tværs af generationer. Det kan bruges uanset fysisk form og træner både krop og hjerne. Det stimulerer sanserne og kan hjælpe mennesker med demens til at huske og samtidig have det sjovt sammen med personale, venner og familie, sagde Antoniett Vebel Pharao.

Søren Ibsen fra firmaet Aktiv Interaktiv modtager Borgerprisen, som består af et diplom, en gigantisk buket blomster i CareWare-farverne grøn og orange og en hjerte-skultur i bronze.

CareWare Borgerprisen har gennem flere år været en tradition på den årlige CareWare konference. Borgerprisen tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, fremfor en teknologifascination.

Man kan udvikle avanceret og mind-blowing teknologi, men hvis borgeren som slutbruger ikke ved, hvordan han/hun skal bruge den og til hvad, så taber vi alle sammen, sagde Antoniett Vebel Pharao.

Fotos fra AAL: Per Bille. Foto Omi-Vista Mobii: Aktiv Interaktiv.

Flere penge og ressourcer til hjemmehjælp og hjemmepleje

Jeg er fuldstændig enig med Ældre Sagen i deres indlæg i Aarhus Stiftstidende den 11. september 2019 med fokus på “Aarhus Kommunes Budget 2020”.

De skriver, at udgifterne til hjemmeplejen og hjemmehjælpen er reduceret med ca. en trediedel i perioden 2008 til 2017, samtidig med det er vi blevet mange flere ældre med behov for hjælp.

Undersøgelsen er foretaget af VIVE, som er “Det nationale forskningscenter for Velfærd”. Selve rehabiliteringsstrategien er slået fejl, samtidig med at patienterne hjemsendes fra hospitalet meget tidligere end for bare 2 år siden.

Derfor er der behov for mere personale til nye akutte opgaver, som bl.a. løses på Aarhus Kommunes Rehabiliteringshospital “Vikærgaarden” og ved hjælp af en mobil akutfunktion. Dette kræver mere personale, bedre kompetencer og naturligvis flere penge end hidtil.

 

Seniorcafe: Er du digitalt nysgerrig?

Er du digitalt nysgerrig?

Kom og hør om nogle af de offentlige digitale løsninger så som Digital Post, som også er relevante for seniorer.  Borgerservice underviser og forklarer.

Aarhus Kommune afholder i samarbejde med Ældrerådet og Ældre Sagen i Aarhus et informations arrangement, hvor du kan lære om nogle af de mange spændende muligheder. Vi fortæller blandt andet om e-reolen og om mulighederne for digital hjælp til pårørende.

Arrangementet er gratis. Du skal blot tilmelde dig via www.aakb.dk eller ved at ringe til Viby Bibliotek på 89 40 95 00.

Med Letbanen fra Lystrup til Grenå

Kirsten og jeg startede sommerferien med letbanen til Grenå.

Efter en vellykket tur med Letbanen fra Lisbjerg Skole til Odder for et par måneder siden ville vi gerne genopleve turen fra Lystrup til Grenå. For to år siden var vi med toget den samme strækning, og oplevelsen denne gang var ganske anderledes.

Vi parkerede i Lystrup, men vej og stiforholdene ved Lystrup Station var ikke noget at prale af, eftersom Lystrup er et knudepunkt for letbanens drift fra både Risskov og Lisbjerg. Vi kom heldigvis med fra den rigtige perron til Grenå.

Den første del af strækningen var behagelig og med en god udsigt til den danske natur. Det var en søndag formiddag midt i juni måned, så trængslen var ikke stor. Der var passagerer i alle alderstrin. Nogle havde synlige ”tømmermænd” og andre var på vej til sport og familiebesøg, men der var ingen kørestolebrugere imellem.Med Letbanen fra Lystrup til Grenå.

Da vi nåede frem til Mørke station begyndte en tiltagende hylende støj, der formentlig skyldtes at skinnerne ikke var slebet til letbanevognenes hjulsæt. Denne støj varede ved til omkring Kolind station. Støjen var markant højere, da vi kørte retur. – Vi følte det var underligt, at dette forhold ikke var bragt i orden i de to år, banen havde ligget stille.

Det var en god oplevelse at se de to stationer, Thorsager og Hessel, der var under opbygning. Andre stationer er også påtænkt ombygget og tilpasset Letbanens finurligheder og tilgængeligheder. Det skal blive godt, når letbanevognene og perronerne er tilpasset, så passagerer med forskellige handicaps, f.eks. kørestolsbrugere og rollatorbrugere, også risikofrit kan være med. – Det er underligt, at man ikke har indtænkt det fra starten.

Det er altid spændende at køre gennem Kolind Sund. Oplevelsen at køre på et dige var ikke så stor som tidligere. Det er helt sikkert fordi, man sidder lavere i en letbanevogn, end man sad i det gamle tog. Men den flade natur og moseområdet var imponerende.

På vej hjem efter Kolind tiltog støjen fra skinnerne. Det var næsten en lise, at kørestrømmen forsvandt i ca. 10 minutter omkring Ryomgård. – Vi havde jo ikke travlt, for denne søndag skulle vi jo bare hjem igen efter en oplevelse på godt og skidt.

Al magt til borgerne

Al magt til borgerne!

Formand for Ældrerådet Jan Radzewicz skriver følgende på vegne af Ældrerådet i Aarhus Kommune i sit læserbrev bragt i Aarhus Stiftstidende den 13. juli 2019:

De ældre kan fortsat regne med at få frikadeller og bøffer på byens plejehjem, forsikrer ældrerådmand Jette Skive i Stiften søndag 7. juli 2019 efter, at byrådets flertal har vedtaget, at der skal skæres ned på kød og serveres mere grønt for at mindske madens klimaaftryk.

Og ligeledes i Stiften følges der så tirsdag 9. juli 2019 op ved, at formanden for byrådets Sundheds- og Omsorgsudvalg, Lone Hindø, dels går i rette med Jette Skive, dels siger, at der selvfølgelig stadig skal være mulighed for kød i plejehjemsmaden – men mindre og med mindre madspild.

Indledende skal bemærkes, at sagen ikke har været til udtalelse i Ældrerådet, hvilket alle sager, der berører borgere over 60 år, skal. Altså kan man stille spørgsmål ved, om denne byrådsbeslutning er helt efter bogen. Hvis Ældrerådet var blevet hørt i denne sag, så ville rådet have afgivet en udtalelse, der ville lyde nogenlunde som følgende:

  1. Ældrerådet skal henlede opmærksomheden på, at der i Aarhus Kommunes Sundheds- og Omsorgsafdeling er en ledetråd, der lyder: “Al magt til borgerne”, og målet er, “at borgerne bestemmer altid og i alle situationer”.

Dette kan naturligvis i visse tilfælde støde sammen med fagligheden, men det er sjældent, og det er i sidste ende borgeren, der bestemmer.

Det er således også plejehjemsbeboerne, der bestemmer, hvad de vil have at spise – vel i en fornuftig dialog med det kostkyndige personale. Så meget desto mere, som det er beboerne, der           betaler maden, cirka 3.500 kroner pr. måned. Og ikke indirekte via skatten. – Nej som et direkte træk på pensionen.

Hertil kommer, at mange ældre er småtspisende, og de har behov for en god andel protein i det lidet, de spiser, og det er ikke lige grønkål og gulerødder, der optræder som vægtige kilder             til protein. I øvrigt interagerer for mange grønne grøntsager ikke så godt med blodfortyndende medicin, som indtages af mange ældre.

  1. Ældrerådet ville også – hvis det var blevet hørt – have givet udtryk for undren over, at byrådet føler sig kaldet til at bestemme, hvad borgerne skal spise. Det er fint nok, at byrådet vil gøre noget for klimaet, men skal man lige ramme de svageste borgere overhovedet?
  2. Og så er der det med symbolpolitikken: Hvilken effekt tror byrådet det vil have, hvis beslutningen skulle blive efterlevet til punkt og prikke? Ja, byrådet er åbenbart selv i tvivl i og med, at man i 2024 vil gøre op, hvordan det er gået.
  3. Ældrerådet ville i sin udtalelse til sagen også været kommet med nogle alternative forslag til at mindske klimatrykket. Ældrerådet ville have foreslået, at alle de byrådsmedlemmer, der har stemt for dette kødfattige forslag, straks skifter deres benzin- og dieselbiler ud med el- eller hybridbiler. Forbyder parkering foran og omkring rådhuset, forbyder byrådsmedlemmer at køre i taxa på kommunens regning og i stedet cykle eller tage bussen til byrådsmøder. Undlader at flyve i tjenstligt øjemed, undlader at servere kød til byrådsmiddage eller til arrangementer på rådhuset og selv undlader at bruge en motoriseret plæneklipper hjemme på parcellen.

Det ville nok have en større klimaeffekt, og så ville det ramme beslutningstagerne selv i stedet for som nu at træffe en beslutning, der rammer de svageste borgere i kommunen.

Ældrerådet kan kun tilslutte sig rådmand Jette Skives holdning og udtalelser i sagen.

Til alle partier, husk hvad I har lovet de ældre borgere

Husk hvad I har lovet de ældre borgere i valgkampen.

Jeg mener ikke, der kan spares flere steder, uden at ældreplejen bliver yderligere forringet. Derfor opfordres det kommende Folketing til at sende de nødvendige midler, så alle kommuner kan levere en tryg og værdig pleje til ældre.

Jeg er fuldstændig enig med Ældresagen og deres formand i Aarhus, Tove Jørvang, i at hjemmeplejens tilbud er blevet væsentligt forringet og sat tilbage i kvalitet. I de kommende år bliver der flere ældre, som får brug for pleje og behandling, og som skal sikres en god og tryg alderdom. Antallet af 80+ årige forventes på landsplan at stige med 87.000 personer frem mod 2025. En stigning på 34 procent, som skønnes at medføre ekstraudgifter til sundhed og pleje på 12,5 milliarder kroner frem mod 2025. – Det viser en ny analyse fra Momentum.

Ældrerådene oplever, at flere kommuner er pressede på økonomien, og at der sker serviceforringelser på ældreområdet i flere og flere kommuner. Vi har i ældrerådene set eksempler på kommunale serviceniveauer, som ikke giver ældre med behov for hjælp mulighed for at leve et anstændigt og værdigt liv. – Det er en trussel mod kernevelfærden i vores samfund.

Det er ikke nemt at kæmpe for ekstra øremærkede midler til ældreområdet og få en million her og fire millioner der, når det øremærkede tilskud, der kom for 2 år siden, forsvinder i kommunens kasse som bloktilskud. – Det er at give med den ene hånd og tage med den anden hånd.

Det er ikke alle kommuner, der anvender sande demografiregulerede budgetter, så de følger udviklingen i antallet af ældre og afspejler de ældres behov. Det skal være synligt for de kommunale politikere, hvad det koster at levere pleje og omsorg til det stigende antal ældre borgere. Det er den enkelte kommunalbestyrelse eller byråd, der er ansvarlig for at afsætte tilstrækkelige midler til pleje og omsorg til ældre borgere, der har behov for hjælp. – I ældrerådene og seniorrådene gør vi vores yderste for at holde dem op på det.

Flere partier frem mod valget til Folketinget har været parate til at afsætte flere midler til sundhed og pleje i kommunerne. Efter valget vil partierne blive holdt op på deres løfter på samme måde, som ældrerådene og seniorrådene hver dag efter bedste evne holder kommunalpolitikerne op på deres valgløfter.