Torvedag i Åbyhøj

Idag har vi haft den årlige Torvedag i Åbyhøj med mange besøgende fra kl. 10.00 til kl. 15.00.

Den flotte flagallé på Silkeborgvej leder alle besøgende til torvet, hvor der foregik mange konkurrencer. De fleste politiske partier deltog med med et telt, og Ældrerådet med mig som eneste repræsentant fik en plads til bannere mellem Konservativ Folkeparti og Kristeligt Folkeparti.  Vort lange banner ragede godt op over teltene, så vi var synlige fra alle sider.

Der var 25 stande på torvet og 90 kræmmerbode i de tilstødende gader. Årets Åbyhøjer fra sidste år var Elværket, og det var formanden for dette, Thorkild Ibsen, der åbnede dagen. Om eftermiddagen sang Susanne Lana og Anette Klingenberg deres velkendte sange fra engang.

I løbet af dagen fik jeg omdelt mange brochurer om Ældrerådet og vort virke. Desuden fik jeg snakket med mange byrådsmedlemmer, der jo ofte her på Åbyhøjs torvedag starter deres valgkamp til Byråd og Regionsråd.

Heldigvis var det skiftende sol og gråvejr, selv om der var meldt regn og tordenvejr. Dog var der lidt optræk men det ventede med at regne til en time efter afslutningen. Så dagen blev lige så vellykket, som den plejer at være.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.