Kvalitetsstyring af kvalitetsstandarder

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg arbejdes der med Kvalitetsstandarder for at sikre at Sundheds- og Serviceloven overholdes. Det hedder sig også, at man visiteres til en ydelse, som udføres af en medarbejder med den fornødne uddannelse. Disse ydelser udføres af forskellige medarbejdere med tværfaglige uddannelser.

Ydelserne er beskrevet af en borgerkonsulent, som visiterer borgeren til at modtage den fornødne hjælp. Borgeren har sandsynligvis herefter fået bevilget en hjælp, som udføres efter et forudbestemt serviceniveau.

Kvaliteten af denne service svinger rigtig meget. Man kan f.eks. risikere at få sin morgenmedicin kl. 10, sin middagsmedicin kl. 13 og sin aften medicin kl 17. Man kan også risikere at få støttestrømper på kl 10 og få dem af igen kl 16. Det er helt sikkert ikke efter forskrifterne.

De forskellige ydelser beskrives meget overordnet i opslagshæftet på 50 sider ”Sammen om et bedre liv”, som hvert år udgives af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Visse steder er beskrivelserne ret omfattende bl.a. med hensyn til ventetider, dels på visitation og dels på effektuering af den tilkendte ydelse.

Jeg synes også, der er visse mangler i hæftet. F.eks. er der ingen beskrivelse af den nye kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, hvor Sundhedsstyrelsen har offentliggjort visse krav og anbefalinger. Her handler det primært om, at man bliver fulgt helt hjem fra hospitalet for at blive færdigbehandlet af hjemmeplejen i samarbejde med den praktiserende læge.

Jeg synes også, der mangler noget om tilsyn eller kvalitetsstyring af de tildelte ydelser. Helt sikkert har borgerkonsulenten beskrevet metoder og intentioner under besøgene, men hvordan bliver de iværksat, og hvordan bliver der fulgt op på disse? De tværfaglige medarbejdere vil helt sikkert gerne udføre deres arbejde med faglig stolthed, så kvaliteten er, ikke kun fyldestgørende, men også udført omsorgsfuldt og med værdighed. – Der mangler måske blot et ledelsesredskab eller et kvalitetssikringsredskab, der kan sikre, at kvaliteten altid er i top, uden at der glemmes alt for meget.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.