Letbanen, fremkommelighed og tilgængelighed

Der tales i dag meget om forbedret tilgængelighed og fremkommelighed. – Det ser ud til, at alle vasker deres hænder med hensyn til den fantastiske letbanes stoppesteder til Odder og Grenå, når det gælder kørestolsbrugeres mulighed for at rejse med letbanen i Aarhus og i de tilstødende kommuner. – Det er helt urimeligt, at denne diskussion opstår i året 2018.

Arbejdet med fodgængertrafikken er netop på ny kommet i gang. Projekter skal gennemføres på tværs af Magistratsafdelingerne ”Teknik og Miljø” og ”Sundhed og Omsorg”. Der er oprettet en styregruppe med ledere fra begge afdelinger. – Ældrerådet deltager meget gerne i disse forbedringer med den nye fodgængerstrategi med både hårde infrastrukturelle og bløde adfærdsmæssige virkemidler for at opnå god mobilitet for fodgængerne.

Det hedder sig i en forespørgsel, at projekterne skal følge fire overordnede temaer:

  • Tilgængelighed: Fodgængermiljøet skal være tilgængeligt for alle, også for borgere med funktionsnedsættelser eller handicaps. – Det gælder sikkert også, hvad enten man bruger rollator eller er kørestolsbruger.
  • Fremkommelighed: Der skal være god fremkommelighed på fodgængernettet, så borgerne oplever, at de har let adgang til deres mål. – Målet skal også kunne nås til og fra letbanen, hvad enten stationerne ligger på vej til Odder eller Grenå.
  • Tryghed og sikkerhed: Det skal være trygt og sikkert at færdes som fodgænger i Aarhus Kommune. – Bemærk venligst at en kørestolsbruger betragtes som en fodgænger.
  • Ophold og faciliteter: Der skal være de nødvendige faciliteter til fodgængere i byens rum, som f.eks. muliggør ophold.

Et udkast til fodgængerstrategien med tilhørende udmøntningsplan for endnu ikke besluttede projekter i 2020 og 2021 forventes at foreligge inden sommerferien 2019. – Men, men, men ”medens græsset gror dør horsemor”. – Kan man ikke teknisk set ordne problemet hurtigt og økonomisk forsvarligt for kommunerne og staten, så må man gribe til andre metoder. – Det kan gøres med en konduktør, der udover togføreren bør være fast hjælper i letbanetoget. Denne konduktør er der desværre kun de rejsende til at betale for ved billetteringen. – Til Odder kan konduktøren skifte tog på Aarhus H, og til Grenå kan konduktøren skifte tog på Lystrup station.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.