Brugerbetaling er medicinsk bankerot

Er brugerbetaling i sundhedsvæsnet gift for velfærdssamfundet? Det skaber i alle tilfælde ulighed i sundhed, og brugerbetalingen genererer mere sygdom og risiko for armod og gæld.

De ikke færdigbehandlede borgere sendes hjem fra regionernes hospitaler til en meget forskellig behandling i kommunalt regi. Borgerne sendes hjem med meget upræcise udskrivningspapirer eller epikriser. Generelt udskrives man fra hospitalet, der er bestemt af Sundhedsloven, til den meget forskelligt fortolkede kommunale Servicelov. – Det skal ikke koste noget at være eller blive syg i Danmark.

Ikke desto mindre bliver borgerne sendt hjem til kommunernes misfortolkede akutfunktioner og videre til forskellige korttidspladser, som f.eks. kan være udredningspladser eller døgnrehabiliteringspladser, – ja kært barn får mange navne. – I virkeligheden er det slet ikke et kært barn, men et udskældt stedbarn, fordi “Den nationale definition af en akutplads” kan fortolkes og bliver fortolket forskelligt både fagligt og juridisk. – Det er årsagen til, at den nationale lighed i sundhed går fløjten og aldrig vil lykkes.

Ifølge “Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner”, herunder kommunale akutpladser, skal borgeren oplyses af kommunen om, hvilket lovgrundlag borgeren har fået tildelt den eller den plads på. – En lægeordineret ydelse eller behandling skal altid være uden egenbetaling, hvad enten den er ordineret af en hospitalslæge eller af egen praktiserende læge. – Hvis den ikke er det, kan de mindst bemidlede borgere altid vælge at sige nej tak til den behandling, som borgeren bliver anbefalet, fordi der er ikke råd til den. – Jeg vil hellere bruge mine penge på gaver til børnebørnene. – Så sker der det, at borgeren bliver genindlagt, fordi sygdommer blusser op igen.

Når der ikke er råd til forebyggelse af kroniske sygdomme, som f.eks. diabetes og KOL, medicin og god sygdomskontrol, f.eks. af kræft og betændelser, samt af tolkebistand, sender vi en hel generation af udsatte og sårbare borgere ud i en medicinsk bankerot, som velfærdssamfundet ikke kan være bekendt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.