Hjemmehjælp og støvsugning

Hvis man gerne vil klare sig selv længst muligt i eget hjem, bør det være både værdigt og muligt at få hjælp til støvsugning. I Aarhus Kommunes kvalitetsstandarder “Et bedre Liv” fremgår det, at du kan få hjælp til at tackle livet, når det bliver sværere.

Således burde det også være muligt at få hjælp til støvsugning, når ryggens smerter og svimmelhed tager overhånd. Risikoen for fald med hoftebrud, armbrud eller benbrud til følge burde klart overtrumfe den lille hjælp, der ønskes, når kræfterne begynder at svinde.

En borgerkonsulent kommer og visiterer nødvendigheden af denne hjælp. Hvis man i forvejen har flere sygdomme og er tilknyttet hjemmeplejen, burde systemet kende til problematikken. Men nej, der skal mere end et besøg til, fordi man skal testes, hvordan man støvsuger. Det skal vurderes, om borgeren taler sandt. Borgerkonsulenten aftaler at komme for at vurdere, om borgeren vitterlig ikke kan magte opgaven mere.

Man skal ikke komme og lære en 84-årig, hvordan man støvsuger, det ved man udmærket godt gennem et langt livsforløb. Man beder om hjælp for at få hjælp. Borgeren bliver vred og tænker: “Hvordan er det dog, jeg bliver behandlet!” Men borgeren tager imod et besøg igen, selvfølgelig igen med en nær pårørende som bisidder. I et sådan tilfælde er en arbejdsinstruktion overflødig og spild af tid, og en anbefaling af anskaffelse af en robotstøvsuger passer ikke ind i alle hjem.

Her må borgeren vel også komme med på råd, hvis selvbestemmelse og borgerinddragelse skal komme i højsædet. Man kunne selvfølgelig også spare borgerkonsulentens kræfter ved at rette sig efter en anbefaling fra egen læge. Det skulle helst ikke ende med, at borgeren siger: “Hvis det skal være på den måde, kan det også være lige meget”. Så vil Aarhus Kommune igen miste image og værdighed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.