Patienter skal have plads i vigtige udvalg sammen med læger, forvaltninger og politikere. – Naturligvis, for det er jo jer, vi arbejder for.
Den 20. maj 2022 vedtages en omstrukturering af Aarhusklyngen i henhold til vedtagelse af regeringens lovforslag om bl.a. etablering af ”Sundhedsklynger tilknyttet akuthospitalerne”. Dem har vi fem af i Region Midtjylland. Det er et samarbejde mellem kommuner, hospital og de praktiserende læger.
Alle klynger har ”Et Politisk Niveau”, hvor der sidder ledende politikere valgt til Regionen samt kommunernes borgmestre. Til at forberede deres arbejde sidder der i hver klynge ”Et Fagligt Strategisk Niveau”. I Aarhus kaldes det ”Direktørforum”. Det er bemandet med direktører på både regionalt og kommunalt niveau. Desuden er der 2 praktiserende læger og 2 medlemmer fra Patientinddragelsesudvalget (PIU).
Aarhusklyngen har som rådgivende funktion eksisteret allerede i ca. 10 år med repræsentanter fra hospital og kommune. Omstruktureringen har betydet, at der er indsat et overordnet led af folkevalgte politikere. Desuden er der opstået 10 faste udvalg under Direktørforum. I disse udvalg sad der i starten ingen repræsentanter fra de praktiserende læger og fra patienterne. Det er der nu rådet bod på for så vidt angår de praktiserende læger, der har fået en plads i alle fagudvalg til stor tilfredshed for arbejdet.
Fagudvalgene er ”Den ældre borger og den sidste tid”, ”Kronikere og komorbiditet”, ”Psykiatri, social og beskæftigelse”, ”Akut”, ”Sundhedsfremme og forebyggelse”, ”Den gode indlæggelse og udskrivelse”, ”Præhabilitering, genoptræning, rehabilitering og senfølger”, ”Børn og unge og Psykiatri” samt ”Sundhedssamarbejdet mellem Samsø og Aarhus”.
I disse udvalg mangler der pladser til patientrepræsentation. – Patient, pårørende og borgerinddragelse er et at de vigtige tiltag med den nye lov, og med den kommende Sundhedslov bliver det også én af hjørnestenene: ”Patienten skal selv bestemme evt. sammen med pårørende”.
Derfor finder PIU det nødvendigt, at PIU som patienternes talerør får en plads i de faste udvalg også under Aarhusklyngen. Det kan gøres ved brug af samme skabelon, som der er anvendt overfor de praktiserende læger. Vi vil gerne finde 10 repræsentanter fra vore lokale patientforeninger og folkevalgte ældre- og handicapråd, så udvalgsmedlemmerne også kan få sparring fra patient og pårørendesiden.
Med venlig hilsen, Carl Aksel Kragh Sørensen, Medlem af PIU og Aarhusklyngen.
DEBAT: Der foregår rigtig mange aktiviteter for ældre og seniorer i folkehusene. Det må være svært eller i og for sig umuligt at centrere aktiviteterne omkring fem såkaldte fyrtårne. Måske skal de ligge indenfor Ringvejen, så de er nemme at komme til at bruge.
Men aktivitetsniveauet er stort eller større ude i lokalområderne. Således er der mange sociale aktiviteter i folkehusene i både Solbjerg, Beder, Mårslet, Tranbjerg, Kolt, Harlev, Sabro, Tilst, Vejlby, Risskov, Skæring, Lystrup, Hjortshøj og Trige. De drives aktivt af mange frivillige kræfter.
Jeg forstår godt, at disse kræfter føler sig trådt på af Aarhus Byråd. De frivillige er med til at fremme det gode ældreliv, og de forebygger ensomhed. Lad nu folkehusene få lov til at arbejde efter det nye koncept, som ændrede navnene fra lokalcentre til folkehuse og skilte plejehjem og lokalcentre ad.
Brug dog kræfterne på de folkehuse, der har svært ved at fungere. Måske de skal styres efter et andet og måske mildere koncept. Lad dog aktiviteterne vokse op nedefra, så skal de nok blomstre eller visne af sig selv. Prøv at vende om på kravene fra “Hvad kan I gøre for Aarhus” til “Hvad kan Aarhus gøre for jer”.
Jeg forstår godt nødråbet fra Skødstrup , der rører ved samarbejdet i styregruppen. Samarbejdet fungerer ikke i en af forvaltningen håndplukket styregruppe, der ikke tilgodeser de borgere og frivillige, de har påtaget sig at styre.
Man kan stille sig spørgsmålet: Hvorfor skal frivilligt arbejde styres af andre end de frivillige selv?
Det gode ældreliv med nye og gamle sociale relationer, og hvor mobiliteten forringes, og gangbesværet tiltager, bør de ældre få lov til at leve i livets efterår.
DEBAT: Det er glædeligt, at det går godt med samarbejdet med pårørende. En netop afsluttet undersøgelse i Aarhus Kommune om især pårørendes oplevelser har givet forbedrede resultater. 90 procent af de adspurgte pårørende siger, at samarbejdet går godt. Der er blot det forstyrrende element, at det er kun 60 procent af de adspurgte pårørende, der har reageret på undersøgelsen.
Forbedringen skyldes, at Aarhus Kommune har etableret et Center for Pårørendesamarbejde. Centret samler både gode og dårlige oplevelser op. Således tilbyder centrets medarbejdere sparring til både pårørende og ledere. Dette for at forebygge konflikter. – Denne kompetenceudvikling er et redskab, der også bruges mellem borgere og pårørende. Det fremmer forståelsen af arbejdsgange og støtter formålet med at styrke samarbejdet.
Man kan være aktiv pårørende både til borgere tilknyttet hjemmeplejen og borgere tilknyttet plejehjemmene. – Men man kan også være aktiv pårørende til en patient, der er indlagt på hospital. Her er det vigtigt, at både borger og pårørende forstår sproget, der anvendes ved stuegange og konsultationer. Man bliver hurtigt koblet af, hvis der anvendes for mange faglige termer. Når man i fremtiden inddrager patienterne meget mere end tidligere, er det vigtigt, at der anvendes et forståeligt samtaleredskab.
Regionerne har også et rigtig godt redskab, hvor man på landsplan spørger patienter om deres oplevelse. Det kaldes “Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser”. Der er fælles spørgsmål til alle regioner, men der er også tillægsspørgsmål til de enkelte hospitalsafdelinger. Resultatet af disse undersøgelser sendes årligt til de enkelte regioner, hospitaler og afdelinger med det formål at forbedre patientens oplevelse af at være indlagt.
Når man bliver 80 år i Aarhus Kommune og egentlig i hele Danmark, får man et tilbud at få besøg af en forebyggelseskonsulent. Besøget hedder “Tilbud om forbyggende hjemmebesøg”.
Det er et fantastisk besøg, som alle bør takke ja til. I Aarhus hører afdelingen under Folkesundhed. Du får en snak med forebyggelseskonsulent, der hører til dit område. Samtalen er fortrolig. Vi snakker om glæder og vanskeligheder ved at blive ældre. F. eks. hvilke tanker og overvejelser gør du dig om din fremtid. Der kan være sociale, familiemæssige og praktiske udfordringer. Det handler om, at du skal bevare et godt helbred og forstå at leve med dine skavanker. Det er vigtigt, du bevarer dine aktiviteter og holder dig i træning.
Konsulentens vigtigste redskab er pjecen “Et bedre liv”. Her beskrives din livscyklus fra voksenliv til grav. I de 14 år jeg har været medlem af Ældrerådet i Aarhus Kommune, har en af mine vigtigste opgaver at komme med forbedringer til denne pjece, der bevæger sig fra “Hjælp til selvhjælp” i dagligdagen til mulig “Hjemmehjælp i eget hjem” under hjemlige former eller “Plejehjem i kommunalt eller privat regi”.
“Hjælp til selvhjælp” holder dig rask og rørig. Denne vedligeholdelsestræning er også en god forberedelse til en mulig indlæggelse med en operation for øje. Når du er veltrænet kommer du hurtigst i gang bagefter operationen.
I forbindelse med besøget får du nyttige informationer om dine fremtidige muligheder. Forebyggelseskonsulenterne tilbyder også besøg, hvis der sker en ændring i dit liv, f. eks. forværring af sygdom, hvis ægtefællen dør, eller du bliver alene på anden måde.
Forebyggelseskonsulenten kender meget lidt til din fortid og rådgiver spontant i de op til 2 timer besøget varer. Det er vigtigt at forstå, at samtalen er fortrolig, for man kan komme langt omkring. Du bestemmer selv, om det skal handle om dine oplevelser fra barndommen til voksenlivet.
Forebyggelseskonsulenten er ikke Borgerkonsulent eller Visitator. Konsulenten kan rådgive dig om din fremtid og evt. hjælpe dig i det kommunale system ved at kunne sparre med dig og formidle til de rigtige kontakter, som du evt. har brug for. – Jeg kan varmt anbefale, at man takker ja til besøget.
Jeg deltog i en inspirationsaften om de vilde problemer. Det handler om nye metoder, nye produkter og inspiration nedefra i det politiske, kommunale og regionale system, som kører mere og mere fast i låste systemer.
Samfundskontrakten er oppe til diskussion og modernisering. Det er en pagt, der er politisk og hypotetisk og indgået og fornyet siden oldtiden. Den binder erhvervsvirksomheder og velfærdssamfund sammen, nærmest som uløselige partnere.
Vi fik megen inspiration fra stadsdirektøren og borgmesteren og andre kendte lokale politikere, og ikke mindst fra Sigge Winther Nielsen, der jo er forfatteren til “Entreprenørstaten”, der blev udgivet i 2021 som forløber til værket “De vilde problemer”, der udgives om få dage.
Jeg havde fornøjelsen at dele indblik i problematikken og synspunkter med vor nye direktør Pernille Dinesen, Museet Køn, det tidligere Kvindemuseum. Vi kom vidt omkring på de 2 gange 7 minutter, som vi fik til rådighed mellem de vise ord fra oplægsholderne.
Nu glæder jeg mig til at læse den nye bog om “De vilde problemer”. Det er en bog med mange forfattere, bl.a. har Aarhus Kommune et indlæg i et af kapitlerne. Aarhus har arbejdet med udviklingen i flere år.
For mig handler det om at være i stand til at “tæmme de vilde problemer”, og ikke gøre dem større end de er. De er forskellige fra bysamfund til bysamfund, og derfor er det vigtigt at lære af hinanden og være åben for samarbejdet som bedst trives, når udviklingen kommer nedefra og opad i hierakiet. – Som planteforædler tænker jeg tit på udvikling i forbrugernes retning. Vi smider mange nyheder væk, fordi de ikke er gode nok til salg på markedet.
Nødkald, det kan ikke passe, at det skal være så svært,
Endnu en gang har Aarhus Kommune gennemført en analyse over ”den ikke optimale nødkaldsordning”. – Helt ærligt burde man ikke skrotte den 30 år gamle ordning, der kun er udfordrende og forstyrrende for medarbejderne, der gang på gang generes i deres vigtige arbejde for visiterede borgere i hjemmeplejen.
Udfordringen er velkendt hos politikerne, og igen, og igen, bliver en forbedret ordning skudt til hjørnespark. – Der bør etableres en central besvarelse af nødkald, – en kommunal central der er bemandet med sundhedsfaglige medarbejdere, der hurtigt kan vurdere om borgeren, der har trykket på sit nødkald, straks skal have tilsendt en ambulance til adressen, eller om hjemmeplejen hurtigt kan hjælpe borgeren op igen.
Et nødkald skal hjælpe borgeren, der er faldet eller har fået et ildebefindende. Det nytter ikke noget, at man i en akut situation, der handler om liv eller død, skal vente, til det bliver ens tur. De 13.000 opkald om måneden fra måske 600 nødkalds-visiterede borgere bør hurtigt kunne sorteres i en akut primær hjælp eller i en sekundær hjælp på grund af forsinket plejehjælp eller ensomhedsforebyggelse.
Akut primær hjælp bør kunne have sin egen straks-funktion, således at denne egentlig vil blive billigere at betjene af en sundhedsfaglig medarbejder. – Den sekundære kald-funktion bør være en naturlig betjening, ligesom i dag, udført af de enkelte hjemmeplejeafdelinger, som således bør være støttet gennem statslige eller kommunale ensomhedspuljer. – Det kan ikke passe, at en forbedret og forenklet nødkaldsordning skal koste 3-4 mio. kr. årligt – Der må være noget galt i kommunens maskinrum.
Der skal være empati og respekt for de personer, der har brug for et nødkaldsnummer. Det er borgernes sikkerhed og tryghed, der må komme forrest. Derfor kan vi ikke vente til de næste budgetforhandlinger. Vi står i dag med en nødkaldsordning i Aarhus Kommune, som vi er utrygge ved. – Der bør her kunne skelnes mellem en ”Primær Nødkalds-ordning” og en ”Sekundær Flexkalds-ordning”. – Hvis det er svært at skille de to ordninger ad, kunne det sikkert gøres ved hjælp af et offentligt/privat samarbejde, der også vil virke udenfor hjemmets adresse.
Aarhus Kommune vil tvinge ældre til at købe en robotstøvsuger!
Sådan lyder overskriften i Aarhus Stiftstidende den 17. marts 2023, og den besked vil Aarhus Kommune i den kommende tid fortælle til borgere, der ønsker at få hjemmehjælp.
Kommunen vil spare 3 mio. kr. på årsbasis. Ældrerådet opfordrer kraftigt til, at kommunen straks trækker i håndbremsen og standser projektet. Det er på alle måder en forfærdelig beslutning med de mange eksisterende dørtrin samt genstande og løse tæpper, som gør det at bo hjemme i vanlige omgivelser attraktivt.
Det er en hel urimelig udgift at sætte ældre borgere i, når man i forvejen kæmper med andre faste og variable udgifter, og man gerne vil blive boende, hvor man har boet i mange år. Der er ingen tvivl om, at borgerne virkelig har grebet devisen ”Længst muligt i eget hjem” i egne omgivelser til sig.
Der er helt sikkert, at der fremover, i kommunens bestræbelser på at bruge arbejdskraften rigtigt, vil blive stillet mange forskellige hjælpemidler til rådighed for ældre borgere i eget hjem, så borgerne føler sig ”hjulpet til at blive selvhjulpen”. Der er mange små hjælpemidler til overkommelige beløb, som man spontant køber. – Men, at skulle tvinges til selv at købe og vedligeholde en robotstøvsuger vil for mange borgere være uoverkommeligt.
Jeg har brugt den sporadisk det sidste halve år, især hvis jeg færdes et sted, hvor jeg gerne vil hjælpes på vej. TV Aarhus ønskede en udsendelse om Solsikkesnorens anvendelighed. Således skulle Aarhus Kommunes pressetjeneste finde en bruger af snoren. Denne bruger blev mig og indslaget på 2 minutter kan ses her: https://www.tvaarhus.dk/solsikkesnoren-gor-det-usynlige
Jeg begyndte at bruge den, fordi jeg ville gerne føle mig tryg, selv om jeg visse steder i det kommunale regi færdes i utrygge omgivelser. Som medlem af Ældrerådet i Aarhus Kommune lægger jeg megen vægt på direkte rådgivning, selv om der altid er en risiko for at blive misforstået.
Det var en fantastisk oplevelse at samtale med Svend, der snart bliver 100 år. Han var glad for at bo på Lones plejehjem, hvor selvbestemmelse og god stemning var i højsædet. Dog var det bedst, når det var de samme medarbejdere, der sikrede hans gode oplevelser.
Tak til Jakob Søgaard Clausen for at beskrive oplevelsen, og dernæst ønsker jeg jer alle en Glædelig Jul og et Godt og helsebringende nytår, og tak for året der nu rinder ud.
Jeg har i dag været på besøg med Ældrerådet på Plejehjemmet Ankersgade.
Plejehjemmet har fået en ny forstander, Lone, som sætter retningen for plejehjemmet. Man kan mærke Lone, og når man hører hende fortælle om sit arbejde med en ny retning, så står det meget tydeligt, hvor vigtigt det er at have gode ledere.
På Ankersgade bor 99 årige Svend. Han har et langt liv af fortællinger, som han glædeligt deler ud af. Han er især glad for, at der er meget selvbestemmelse på plejehjemmet. Og nårh ja, så har Svends fortælling om hans første kærlighed, Louise, fået over en halv million visninger på TikTok
Ældre uden alder 